Dagen vil bl.a. byde på en præsentation af vores nye medlemmer, som vil fortælle om deres arbejde med bæredygtigt og/eller digitalt byggeri. Der vil være rig mulighed for at hente inspiration om digitalisering i byggebranchen, høre mere om nye muligheder for tilskud og få hjælp til skræddersyet kompetenceudvikling i vores nye projekt, Vækstrettet Kompetenceudvikling. Vores forretningschef, Christina Melvang, vil også sætte et par ord på udviklingen af den fynske byggeklynge, og hvordan du får del i det voksende marked for løsninger til det bæredygtige byggeri. Mødet vil også byde på nyt fra vores Advisory Board, og du kan være med til at sætte det nye hold for de næste to år.
|