Én af Fyns styrkepositioner er det maritime, og derfor er det naturligt, at Danmarks første maritime startup hub ligger netop her. Hubben åbner officielt den 13. juni, og du er hermed inviteret!
Den Maritime Startup Hub et gennemtestet accelerator‐forløb for særligt innovative iværksættere med stærke produktideer til fremtidens maritime branche.
Modellen er inspireret af den succesfulde fynske robot startup hub, og planen er at give udvalgte maritime iværksættere de allerbedste rammer for produkt‐ og forretningsudvikling og skabe en stærk fødekæde af spin‐out virksomheder – og gøre Fyn til epicenter for udviklingen af disse.
Startup hubbens specialiserede Advisory Board har udpeget to iværksættervirksomheder, der skal optages som de første. De nye hub-beboere præsenteres på åbningsdagen, hvor du vil få mulighed for at høre dem pitche for første gang siden deres optagelse i hubben.
Den Maritime Startup Hub finansieres gennem EU Socialfondsprojektet Co-Create Sydfyn, og åbningen finder sted i forbindelse med kick off-arrangementet på Co-Create Sydfyn.