Nyheder fra MiljøForum Fyn
Vis nyhedsbrevet i en browser
MiljøForum Fyn
Fisende luft er en god forretning

Fisende luft er en god forretning

De færreste kan se, høre eller mærke utætheder i et trykluftsystem. På værksteder og i produktionshaller, hvor støjende maskiner, høreværn, ræsende gaffeltrucks og tunge døre, der går op og i, er en del af arbejdsdagen, er man i sjældne tilfælde opmærksom på den dyrebare luft, som i smug siver ud af sprækkerne på et trykluftanlægs slanger. De første tegn på revnerne bliver først synlige for nogle virksomheder, når elregningen skal betales. Fjernvarme Fyn og LB-Air har via et samarbejde i Effektiv Energi omdannet den fisende luft til en bæredygtig og energibesparende forretning.
 
Få overblik over kemikalierne

Få overblik over kemikalierne

CHESS er virksomhedens webbaserede system til kemikaliestyring, der sikrer, at virksomheden altid er opdateret i forhold til kemikalie-lovgivningen. For at få det fulde indblik i og udbytte af systemet afholder vi et introduktionsmøde den 22. februar, hvor du har mulighed for at se, hvad systemet kan. Introduktionen er både for medlemmer, der allerede er oprettet som brugere af CHESS gennem et medlemskab ved MiljøForum Fyn og brugere, der overvejer at anvende CHESS. De virksomheder, der bruger KEMIguiden, tilbydes at skifte over til det nye system, da KEMIguiden nedlægges pr. 1. september 2018.
 
 
To nye medlemmer

Velkommen til Glud & Marstrand

Vi byder med stor glæde velkommen til Glud & Marstrand A/S, som er det nyeste medlem i MiljøForum Fyn. Glud & Marstrand udvikler og eksporterer metalemballager til forskellige brancher og er bl.a. hovedleverandør af metalemballager til danske fødevarevirksomheder. Glud & Marstrands fabrikker i Danmark er miljøcertificerede i henhold til den internationale standard ISO 14001.
ISO 14001 ERFA-MØDE #5 – Ledelsessystemer og intern audit

Ledelsessystemer og intern audit - ISO 14001 ERFA-MØDE #5

VandCenter Syd er vært ved årets første møde i ISO 14001 ERFA-gruppen, hvor emnet er ledelsessystemer og intern audit. Mødet er kun for medlemmer af ISO 14001 ERFA-gruppen, som har tilknytning til MiljøForum Fyn. Læs mere.
LinkedIn

Ses vi på LinkedIn?

Følg MiljøForum Fyn på LinkedIn og bliv løbende opdateret med nyheder og arrangementer inden for miljø, CSR, energi, ressourcer og bæredygtigt byggeri.
 
Arrangementer

CHESS brugerintroduktion

Forskerparken 10, 5230 Odense M
Gratis for medlemmer.
MiljøForum Fyn og Bureau Veritas afholder brugerintroduktion til kemikaliestyringssystemet CHESS med gennemgang af systemets opbygning og funktioner. Introduktionen er både for medlemmer, der allerede er oprettet som brugere af CHESS gennem medlemskabet af MiljøForum Fyn og brugere, der overvejer at anvende CHESS. Læs mere.

ISO 14001 ERFA-MØDE #5 – Ledelsessystemer og intern audit

VandCenter Syd, Vandværksvej 7, 5000 Odense S
Mødet er kun for medlemmer af ISO 14001 ERFA-gruppen.
Årets første møde vil have fokus på ledelsessystemer og intern audit. Der vil også være rig mulighed for videndeling, erfaringsudveksling og networking. Læs mere.

Møde om økologisk gødning på Fyn

Forskerparken 10, 5230 Odense M
Alle er velkomne.
Hvordan kan økologiske landbrug på Fyn i fremtiden blive sikret med tilstrækkelig gødning, når husdyrgødning efterhånden går i de konventionelle biogasanlæg? Spørgsmålet vil blive belyst på et møde, hvor der lægges op til debat om, hvordan der kan findes en god løsning, så der sikres økologisk gødning til eksisterende og nye bedrifter på Fyn. Læs mere.
Frameld dig nyhedsbrev