Vis nyhedsbrevet i en browser
Odense Robotics - Frontier for Robotics technologies
Tag med Odense Robotics på kandidatjagt
Tænker din virksomhed langsigtet, når det gælder rekruttering? Og er I kendt blandt studerende som en attraktiv arbejdsplads? Hvis svaret er "Det kan blive bedre", så tag med Odense Robotics på karrieremesser i Aalborg, Odense og Lyngby i marts og april, og være med til at markedsføre din virksomhed som en del af robotklyngen i Odense.
Du sparer over 50% ved at være med på en fælles stand, og vi sørger for banner og postkort til jer på standen og PR/markedsføring af hele standen.  Kontakt recruitment marketing manager, Alexandra Worede
 
Vær med, tænk fremad og læs mere om hvad du får ud af at deltage.    
80% af virksomhederne i Odense Robotics-klyngen angiver, at de har udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Sidste år var tallet 70%
Win-win-win - ledige får uddannelse og jobaftaler i robotvirksomheder
Apropos rekruttering og arbejdskraft: For et par uger siden havde vi 'premiere' på et nyt tiltag, hvor vi samarbejde med Jobcenter Odense havde inviteret 17 ledige kandidater med kompetencer, der kan bruges inden for robot- og automationsbranchen til at mødes med 9 af virksomhederne i klyngen (Hydac, Gibotech, Cabinplant, Inrotec, Effimat, Universal Robots, MIR, Sanovo og Bila). 7 af kandidaterne fik en praktikaftale det samme og 6 skal til yderligere samtale med virksomhederne, hvor det bl.a. skal afklares, om kandidaterne har brug for opkvalificering og uddannelse for at blive ansat i virksomheden. SDE (Syddansk Erhvervsskole) er også en del af samarbejdet og vil stå for at sammensætte et opkvalificeringsforløb, der matcher kandidaternes behov. Odense Robotics står for at bringe alle parter sammen og koordinere indsatsen. Vi evaluerer selvfølgelig på praktikforløbene, tilpasser konceptet og kommer med nye initiativer i løbet af foråret, for det giver værdi for både virksomheder, kandidater og de fynske kommuner. 
Se indslag:
Franz fik praktikplads hos UR
Henrik Anker: Vigtigt med nye kandidater til klyngen
Odense Robotics vil tiltrække hollandske kandidater
Odense Robotics tager sammen med en række syddanske virksomheder (under work-live-stay-samarbejdet) til karrieremesse i Utrecht,  Holland den 11.- 12. februar for at gøre 'emigrationsparate' hollændere opmærksomme på de mange karrieremuligheder hos virksomhederne i Odense Robotics. Hvis du har jobåbninger i din virksomhed, som du vil have os til at 'bringe med' til Holland, så kontakt hurtigst muligt vores forretningsudvikler, Henrik Brændstrup.
Robotvirksomheder kan hente store gevinster ved at stramme forsyningskæden
Mere end 75% af virksomhederne i Odense Robotics angiver i vores seneste undersøgelse, at det er relevant for dem at optimere deres forsyningskæde. Jo større virksomhed - jo mere relevant.
Derfor har Odense Robotics nu sat en ny indsats i værk for virksomheder i klyngen, som har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og deres underleverandører med sigte på at hente væsentlige optimeringsgevinster for alle. Indsatsen er inspireret af DI's projekt "Stram Kæden", som i arbejdet med 19 'ankervirksomheder' og deres underleverandører har fundet 'gevinstpotentiale' for 129 mio. kr.!  Ikke kun for ankervirksomhederne men også for underleverandørerne, som følge af tættere samarbejde og optimering af arbejdsgange. DI's undersøgelse viser, at 60-80 pct. af omkostningerne for mange danske virksomheder ligger i samarbejdet med underleverandører og andre partnere. Strategisk samarbejde er en oplagt metode til at styrke konkurrenceevnen blandt robotklyngens virksomheder og deres underleverandører, som i mange tilfælde ligger geografisk tæt på hinanden. Startskuddet på indsatsen er 23. februar. Indsatsen drives af forretningsudvikler, Søren Aarhus - 23657200
Her er de nye ingeniører fra SDU
258 ingeniørstuderende dimitterede i januar fra SDU - mange af dem er guf for robot- og automationsvirksomhederne i klyngen. Så værsgo' at gå på kandidatjagt blandt de nye kandidater.
Se hele navnelisten her (kræver login til fyens.dk)
Uddannelser sammen om Vækstlab Fyn
Fire fynske videregående uddannelsesinstitutioner (SDU, EAL, UCL og SIMAC) har besluttet at samles i et Vækstlab Fyn, som arbejder for:
• at understøtte relationer mellem offentlig og privat erhvervsliv og den fynske talentmasse
• at koble uddannelsesmiljøer tæt til klyngemiljøer på Fyn og deres udviklingsbehov
• at fremme innovation ved at frigive studerendes potentiale i uddannelse
• at skabe rum for eksperimenter mellem studerende og offentligt og privat erhverv
Det er rigtig gode nyheder for fynske virksomheder og vi vil i Odense Robotics gøre vores til at robotklyngens virksomheder får glæde af Vækstlab Fyn. Læs hele pressemeddelelsen
B&R skal undervise ingeniørstuderende i automation
B&R Danmark tilbyder valgfagsundervisning i automation til studerende på ingeniøruddannelser. Formålet er at lave studerende med de rette kompetencer til virksomheden og automationsbranchen generelt.
Statsministeren besøgte Teknologiskolen
Som et led i statsminister Lars Løkke Rasmussens nylige besøg i Odense besøgte han Teknologiskolen, som holder til huse i Mærskbygningen på SDU. Teknologiskolen drives af frivillige studerende, undervisere og forskere, som hver onsdag deler ud af deres viden til børn og unge med interesse for apps, kodning og robotter. 
Lars Løkke Rasmussen erklærede i forbindelse med sit besøg på Teknologiskolen, at han gerne ser et øget fokus på teknologi i folkeskolen: "Det skal bestemt også ind i folkeskolen. Vi har i folkeskolereformen lavet nogle tværgående temaer, hvor det gør det relevant at trække det her ind. Men at der så ved siden af folkeskolen, så er det her super flotte initiativ, som dybest set er taget af ingeniørstuderende her på stedet, er jo bare et ekstra plus." 
Se video fra besøget her (Besøget hos Teknologiskolen begynder 56 sekunder inde i videoen)
Nyt fra StartUp Hub'en
KUBOs crowdfunding i mål
KUBOs crowdfundingkampagne på Indiegogo går over al forventning. 137% af mål nået her 8 dage inden kampagneudløb. Den lille virksomhed har på forbilledlig vis formået at skabe stor international synlighed og omtale om deres produkt. Således har Forbes udnævnt KUBO til " One of ten European Growth Businesses to watch in 2017". Det er stifter og CEO, Tommy Schou Lund Outzen naturligvis svært tilfreds med, og nu arbejdes der på højtryk hos KUBO for at få leveret de ca. 175 små læringsrobotter, som bidragyderne har skrevet sig op til. Leverancen forventes i juni. Du kan stadig nå at støtte KUBO og sikre dig en robot til kampagnepris - 169 USD. Allerede i marts leverer KUBO 200 robotter til danske skoler, der har sagt ja til at teste robotten i undervisningen. 
Robot At Work med i nyt pilotprojekt
De tre innovationsnetværk InnoBYG, RoboCluster og BrandBase har fået en bevilling på næsten 1,3 mio. kr. fra Industriens Fond. Bevillingen skal bruges til et pilotprojekt, hvor det skal klarlægges hvilke markedsføringsmæssige udfordringer virksomheder, der arbejder med robotteknologi, har i forhold til potentielle købere, som ikke er vant til at arbejde med robotter. Den viden man udvinder fra projektet skal bruges til, at man i fremtiden bliver endnu skarpere på at ramme kundernes efterspørgsel.
CEO i Robot At Work, Finn Christensen, udtaler: "Som robotvirksomhed kan vi være med til at skabe helt nye muligheder i byggeriet, både hvad angår optimering af processer, kvalitetssikring og forbedring af arbejdsmiljøet. Vi håber, at vi igennem projektet her kan blive endnu klogere på, hvordan vi skal videreudvikle vores produkt."
Præsenter din virksomhed for over 100 investorer
Er din virksomhed kapitalsøgende? Så grib chancen for at præsentere foran +100 investorer på en af årets helt store investorbegivenheder, Business Angel Årsmøde 2017 den 18. maj, som præsenteres i samarbejde med bl.a. Invest in Odense. Mød investorer fra hele landet og ambitiøse væsktvirksomheder som pitcher innovative løsninger.
TEDx kommer til Odense
Den 1. april vil Odense Teater danne rammen for en udgave af foredragskonceptet, TEDx, som er kendt verden over for at gøre komplekse problemstillinger og nye ideer nemme at forstå. TED-filosofien handler om at gøre nye ideer tilgængelige for publikum gennem stærke, indsigtsfulde og autentiske historiefortællinger

TEDxOdense vil have talere fra områderne robotics, teknologi, design, kultur, musik og meget mere til at dele deres inspirerende, innovative ideer og forskning med vores publikum af 500 nysgerrige sjæle. Gå ikke glip af en af ​​de mest spændende, lokale netværksmuligheder i år. Arrangementet vil blive afholdt helt på engelsk, og det er en god måde for dig at møde både internationale og lokale ligesindede med fælles interesse for TED og nye perspektiver. Se programmet og sikr dig en billet her
Odense er vært for European Business Forum
i Maj venter endnu en stor event, der kan give genlyd i resten af verden. Det sker, når European Business Forum - "The Davos of Business Thinking" afholdes for første gang i Odense den 9.-10.- maj. Det er her verdens førende tænkere og ledere inden for forretningsudvikling, ledelse, innovation og strategi mødes for at inspirere, dele og deles om deres visioner og resultater. Du kan møde bl.a. Michael E. Porter (#1 business thinker), Lars Rebien Sørensen (#1 business leader) og Marshall Goldsmith (#1 leadership coach). European Business Summit er en del af Odense Kommunes partnerskab med Thinkers50 om at være værtsby for en række af det globale forums store events.  
Vil du modtage pressemeddelselser fra Odense Robotics?
Et par gange om måneden udsender vi pressemeddelselser om resulateter af indsatser i robot-klyngen eller historier, baseret på analyser eller ny viden om virksomhederne. Vi samler altid op på historierne i nyhedsbrevet, som udkommer månedligt, men hvis du vil have nyheden i din mailbakke samtidig med pressen, så skriv dig på listen her
Artikler om den fynske robotklynge
Initiativerne omkring den fynske robotklynge bliver bemærket og omtalt flittigt. Vi har samlet nogle af eksemplerne her for at give et indblik i, hvad der rør sig. 
Du kan læse:
Onsdag den 1. marts kl. 10.00-16.30 
Sted: FJ Industries. Nyborgvej 27. 5863 Ferritslev 
Oplev hvordan FJ Industries har valgt en løsning, hvor de kan flytte deres relativt få robotter mellem flere maskiner. Til trykprøver tages et stopur med, og vi ser hvor lang tid det virkelig tager at omstille fra en maskine til en anden. Hvor fleksibelt er det i virkeligheden - få svaret før DIRAs generalforsamling den 1 marts 2017.
Onsdag den 22. marts og torsdag den 23. marts 
Sted: Teknoloigisk Instituts Center for Robotteknologi, Forskerparken 10 F, 5230 Odense M  
Robotteknologi i produktionen er kommet for at blive, og er en kæmpe gevinst for de danske virksomheder, der formår at udnytte teknologien. Men hvad skal der til som leder for at få succes med robotter i virksomheden? Deltag i kurset og bliv klogere på robotteknologiens muligheder.
Start: Onsdag den 29. marts og onsdag den 26. april
Sted: Teknoloigisk Instituts Center for Robotteknologi, Forskerparken 10 F, 5230 Odense M 
Lær hvilke skridt der skal tages for at kunne designe, implementere, risikovurdere og verificere sikkerheden af en kollaborativ robotcelle, så ydeevnen er høj, men sikkerheden stadig i top.
Lørdag den 1. april kl. 13:00 - 18:30
Sted: Odense Teater, Jernbanegade, Odense C
TEDx er kendt verden over for at gøre komplekse problemstillinger og nye ideer nemme at forstå. TED-filosofien handler om at gøre nye ideer tilgængelige for publikum gennem stærke, indsigtsfulde og autentiske historiefortællinger. TEDxOdense vil have talere fra områderne robotics, teknologi, design, kultur, musik og meget mere
Den 3.-4. april:
Arrangør: Robocluster og DIRA
Turen byder bl.a. på rundvisning ved Institut for Automationsteknologi på Brandenburg Tekniske Universitet i Cottbus, besøg hos Mercedes Benz og den danske ambassade i Berlin. Plus naturligvis 'netværkning' ad libitum.
Den 9.-10. maj:
European Business Forum - The Davos of business thinking
ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C
Det er her verdens førende tænkere og ledere inden for forretningsudvikling, ledelse, innovation og strategi mødes for at inspirere, dele og deles om deres visioner og resultater. Du kan møde bl.a. Michael E. Porter (#1 business thinker), Lars Rebien Sørensen (#1 business leader) og Marshall Goldsmith (#1 leadership coach)
Torsdag den 18. maj:
SDU CortexLAb, Cortex Park 26, 5230 Odense M
Grib chancen for at præsentere foran +100 investorer på en af årets helt store investorbegivenheder, Business Angel Årsmøde 2017,  som præsenteres i samarbejde med bl.a. Invest in Odense og Keystone. Mød investorer fra hele landet og ambitiøse væsktvirksomheder som pitcher innovative løsninger.
Frameld dig nyhedsbrev